23948sdkhjf

Bilka er rykket et skridt nærmere Hjørring

Der har gennem lang tid været stort spektakel omkring planerne for en Bilka i Hjørring.

På den ene side mener fortalerne, at det vil skabe mere handel i kommunen, fordi folk ikke bliver nødsaget til at tage til Aalborg, hvis de skal i Bilka, mens modstanderne mener, at det vil udvande handelslivet i både Hjørring By og de mindre oplandsbyer.

Senest har lokalplanen for opførelsen af en Bilka været i offentlig høring, og her tyder meget på, at borgerne gerne vil have en Bilka til kommunen. I hvert er 87 af de 103 høringssvar, der er kommet, positivt stemte overfor forslaget. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Et af svarene kommer ifølge avisen fra en 23-årig kvinde, der mener, at en Bilka vil kunne fastholde yngre mennesker i Hjørring.

- Hjørring er en by, der er ved at tabe interesse for de unge mennesker, hvilket jeg, som et ungt menneske på 23 år, helst ikke ser ske, lyder det i høringssvaret.

Kritik fra konkurrenter

Høringssvar fra Coop og De Samvirkende Købmænd

- Vi skal herved gøre indsigelse mod Hjørring Kommunes forslag til lokalplan nr. 110-L09 og kommuneplantillæg nr. 8for bydelscenter ved A F Heidemanns Vej, Hjørring (herefter samlet "planforslagene").

- Det er vores vurdering, at planforslagene ikke er i overensstemmelse med planlovens detailhandelsregler, og derfor vil være ulovlige og ugyldige.

Dette beror efter vores opfattelse bl.a. på:

i. at den dagligvarebutik, der påtænkes opført indenfor bydelscentret, i sammenhæng med udvalgsvarebutikken A-Z vil udgøre en hypermarkedslignende konstruktion,

ii. at afgrænsningen af det bydelscenter, som planforslagene har til formål at udlægge, ikke tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, der er karakteristiske for bydelscentre,

iii. at bydelscentret ikke vil være centralt placeret i forhold til det definerede opland,

iv. at bydelscentret vil få samme opland som andre bydelscentre i Hjørring by, samt

v. at redegørelseskravene ikke er opfyldt som følge af den mangelfulde miljørapport.

- Vi skal af disse grunde henstille til, at Hjørring Byråd forkaster planforslagene.

En stor del af modstanden har tidligere kommet fra DSK og Coop, og de har da også i fællesskab indsendt et høringssvar, hvor der ikke bliver sparet på beskyldninger om blandt andet lovbrud.

- Det er vores vurdering, at planforslagene ikke er i overensstemmelse med planlovens detailhandelsregler, og derfor vil være ulovlige og ugyldige. (...) Vi skal af disse grunde henstille til, at Hjørring Byråd forkaster planforslagene, skriver DSK og Coop.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095